Vælgerne siger fra: Velfærd før våben
Valgets dagsorden har drejet sig om velfærd, boligsituationen, de unges trivsel, den stigende geografiske ulighed og offentlig transport.
Kommunal- og regionalvalgene endte – målt på stemmer – som et markant nederlag for regeringens tre partier: Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne. Valgene bekræfter endnu engang, at vælgerne længe har mistet tilliden til SVM-regeringen, der på centrale områder ikke har leveret stabile løsninger og en sammenhængende politik. Vælgerne har mistet tilliden til SVM-regeringen, der på centrale områder har haft svært ved at levere stabile løsninger og sammenhængende politik. Socialdemokratiet falder med over fem procentpoint, Venstre med over tre, og Moderaterne ender langt under den spærregrænse, der gælder til Folketinget.
For Socialdemokratiet var resultatet intet mindre end et blodbad.
Kommunalvalget 2025 efterlader Socialdemokratiet som den store taber, et nederlag i hele 87 af landets 98 kommuner – inklusive den historiske overborgmesterpost i København.
Vælgerne har sendt et klart signal om, at ansvaret for et samfund i forfald placeres hos Socialdemokratiet. Denne tendens har vist sig både ved EU-valget og nu igen ved kommunal- og regionsvalget. Der er en grund til, at analytikere taler om en ”nedsmeltning”.
Statsministerens rådgivere har tilsyneladende overbevist hende om, at hun både kan presse kontanthjælpsmodtagere og sende store militærpakker til Ukraine – og stadig bevare sin popularitet blot ved at være aktiv på sociale medier. Resultatet er blevet det modsatte. Hendes politiske linje med øget militarisering og fortsatte velfærdsforringelser har gjort Socialdemokratiet stadig mere upopulært. Regeringens medansvar for folkemordet i Gaza har formentlig også påvirket vælgernes valg.
Mange har ganske enkelt vendt ryggen til et gammelt magtparti, der opfattes som arrogant og fjernet fra almindelige menneskers hverdagsproblemer. Samtidig er mange trætte af statsministe-rens ledelsesstil, som ofte opleves som arrogant og fremmed for almindelige danske værdier, lige frem udanske. Flere af hendes udtalelser har ligget på kanten af racisme og endda fået socialdemokratiske borgmestre til at tage afstand. Socialdemokratiets højredrejning i værdipolitikken har samtidig efterladt partiet i et strategisk vakuum: De kan hverken matche Dansk Folkepartis højredrejning eller genvinde de venstreorienterede vælgere, de har skubbet væk.
Valgforskeren vurderer, at nederlaget kan få konsekvenser for folketingsvalget næste år.
Mange af de stemmer, der forlod Socialdemokratiet, søgte mod den reformistiske venstrefløj. SF går tydeligt frem, mens Enhedslisten stemmemæssigt står nogenlunde stille og procentuelt falder en smule på grund af højere valgdeltagelse.
De rekordmange blanke stemmer ved regionsvalget viser voksende mistillid til det politiske system. På landsplan blev 135.634 blanke stemmer afgivet – en markant stigning på næsten 16.000. Når så mange vælgere møder op, men bevidst undlader at sætte et kryds, er det et tydeligt signal om, at de ikke længere kan se sig selv i de eksisterende partier eller i den politiske retning landet bevæger sig i. Blanke stemmer er ikke ligegyldige – de er et stille, men kraftfuldt protestskilt.
Også lokallister, alternative lister og lokale kræfter har – hvor de har haft tid til at slå rødder – kunnet præstere gode resultater. Den ægte venstrefløj har haft en aktiv deltagelse flere steder i landet. Selvom deres engageret og ihærdige deltagelse førte til tæt kontakt med befolkningen, er der endnu lang vej, til en egentlig parlamentarisk succes.
Den ægte venstrefløj, herunder Rødt Venstre må knytte sig tættere til befolkningens hverdag og de problemer, der fylder i hjemmet, på arbejdspladserne og i lokalsamfundene. De mange protest-stemmer, og de rekordmange blanke stemmer, viser et voksende ønske om et alternativ, der faktisk lytter. Her ligger et potentiale, som kun kan forløses gennem troværdigt nærvær, organisering og vedholdende kamp for velfærd, tryghed og fred. Hvis den reelle venstrefløj formår at omsætte frustrationen til fælles handling, kan de blanke og proteststemmer blive startskuddet til en bred, fol-kelig protestbevægelse. Det kræver mod, tålmodighed, tæt og vedvarende kontakt med befolkningens dårligst stillede lag samt et klart opgør med status quo.
En anden lære, der bør drages af valget, er, at medlemmerne af socialdemokratiet står ved en korsvej: De kan fortsætte med passivt at følge partiets kurs mod afgrunden på dets racistiske, ar-bejderfjendske og militaristiske vej, eller de kan stå fast på arbejderbevægelsens klassiske politik (fred, demokrati og velfærd) og bryde med partiledelsens stadig mere højreorienterede linje. Hvis medlemmerne vælger klassekampens vej, vil vi revolutionære socialister støtte dem uanset, om de kæmper i partiet eller udenfor.
Valgets dagsorden har drejet sig om velfærd, boligsituationen, de unges trivsel, den stigende geografiske ulighed og offentlig transport.
Kommunal- og regionalvalgene endte – målt på stemmer – som et markant nederlag for regeringens tre partier: Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne. Valgene bekræfter endnu engang, at vælgerne længe har mistet tilliden til SVM-regeringen, der på centrale områder ikke har leveret stabile løsninger og en sammenhængende politik. Vælgerne har mistet tilliden til SVM-regeringen, der på centrale områder har haft svært ved at levere stabile løsninger og sammenhængende politik. Socialdemokratiet falder med over fem procentpoint, Venstre med over tre, og Moderaterne ender langt under den spærregrænse, der gælder til Folketinget.
For Socialdemokratiet var resultatet intet mindre end et blodbad.
Kommunalvalget 2025 efterlader Socialdemokratiet som den store taber, et nederlag i hele 87 af landets 98 kommuner – inklusive den historiske overborgmesterpost i København.
Vælgerne har sendt et klart signal om, at ansvaret for et samfund i forfald placeres hos Socialdemokratiet. Denne tendens har vist sig både ved EU-valget og nu igen ved kommunal- og regionsvalget. Der er en grund til, at analytikere taler om en ”nedsmeltning”.
Statsministerens rådgivere har tilsyneladende overbevist hende om, at hun både kan presse kontanthjælpsmodtagere og sende store militærpakker til Ukraine – og stadig bevare sin popularitet blot ved at være aktiv på sociale medier. Resultatet er blevet det modsatte. Hendes politiske linje med øget militarisering og fortsatte velfærdsforringelser har gjort Socialdemokratiet stadig mere upopulært. Regeringens medansvar for folkemordet i Gaza har formentlig også påvirket vælgernes valg.
Mange har ganske enkelt vendt ryggen til et gammelt magtparti, der opfattes som arrogant og fjernet fra almindelige menneskers hverdagsproblemer. Samtidig er mange trætte af statsministe-rens ledelsesstil, som ofte opleves som arrogant og fremmed for almindelige danske værdier, lige frem udanske. Flere af hendes udtalelser har ligget på kanten af racisme og endda fået socialdemokratiske borgmestre til at tage afstand. Socialdemokratiets højredrejning i værdipolitikken har samtidig efterladt partiet i et strategisk vakuum: De kan hverken matche Dansk Folkepartis højredrejning eller genvinde de venstreorienterede vælgere, de har skubbet væk.
Valgforskeren vurderer, at nederlaget kan få konsekvenser for folketingsvalget næste år.
Mange af de stemmer, der forlod Socialdemokratiet, søgte mod den reformistiske venstrefløj. SF går tydeligt frem, mens Enhedslisten stemmemæssigt står nogenlunde stille og procentuelt falder en smule på grund af højere valgdeltagelse.
De rekordmange blanke stemmer ved regionsvalget viser voksende mistillid til det politiske system. På landsplan blev 135.634 blanke stemmer afgivet – en markant stigning på næsten 16.000. Når så mange vælgere møder op, men bevidst undlader at sætte et kryds, er det et tydeligt signal om, at de ikke længere kan se sig selv i de eksisterende partier eller i den politiske retning landet bevæger sig i. Blanke stemmer er ikke ligegyldige – de er et stille, men kraftfuldt protestskilt.
Også lokallister, alternative lister og lokale kræfter har – hvor de har haft tid til at slå rødder – kunnet præstere gode resultater. Den ægte venstrefløj har haft en aktiv deltagelse flere steder i landet. Selvom deres engageret og ihærdige deltagelse førte til tæt kontakt med befolkningen, er der endnu lang vej, til en egentlig parlamentarisk succes.
Den ægte venstrefløj, herunder Rødt Venstre må knytte sig tættere til befolkningens hverdag og de problemer, der fylder i hjemmet, på arbejdspladserne og i lokalsamfundene. De mange protest-stemmer, og de rekordmange blanke stemmer, viser et voksende ønske om et alternativ, der faktisk lytter. Her ligger et potentiale, som kun kan forløses gennem troværdigt nærvær, organisering og vedholdende kamp for velfærd, tryghed og fred. Hvis den reelle venstrefløj formår at omsætte frustrationen til fælles handling, kan de blanke og proteststemmer blive startskuddet til en bred, fol-kelig protestbevægelse. Det kræver mod, tålmodighed, tæt og vedvarende kontakt med befolkningens dårligst stillede lag samt et klart opgør med status quo.
En anden lære, der bør drages af valget, er, at medlemmerne af socialdemokratiet står ved en korsvej: De kan fortsætte med passivt at følge partiets kurs mod afgrunden på dets racistiske, ar-bejderfjendske og militaristiske vej, eller de kan stå fast på arbejderbevægelsens klassiske politik (fred, demokrati og velfærd) og bryde med partiledelsens stadig mere højreorienterede linje. Hvis medlemmerne vælger klassekampens vej, vil vi revolutionære socialister støtte dem uanset, om de kæmper i partiet eller udenfor.
